Ved du hvad der er i sæson og hvornår? Måske vil du gerne spise mere efter sæsonen. Hvis du kan svare ja til det, så er den smukke Sæsonkalender noget for dig.
Sæsonkalenderen er en smuk og praktisk evighedskalender, der måned for måned viser, hvornår hvilke frugter, krydderurter, grøntsager, bær og svampe er klar til at høste og spise i Danmark. Det er både godt for smagen og for miljøet at spise danske, lokalt producerede råvarer, der er i sæson. Kalenderen viser, hvad du skal købe hvornår, hvis du vil spise friske, danske grøntsager.
Kalenderen guider også til sydlandske råvarer i sæson i Europa og til fisk i sæson i de danske farvande.
Der er ingen årstal eller datoer på, så når du når til december, starter du bare forfra igen.
Jeg er vild med den fine Sæsonkalender, som er så smukt tegnet af grafisk designer Mette Forum.
A3 spiral vægkalender, trykt på FSC certificeret papir af høj kvalitet, ansvarligt produceret med respekt for klimaet.