Når det kommer til haven er internettet, mormor og naboen klar med et virvaret af regler, gode råd, myter og misforståelser, der kan gøre det til et uoverskueligt projekt at dyrke din have. I bogen kan du finde foreslag til enklere måder at gøre tingene på, om du er til ”vild med vilje” eller en stram minimalisme, så er der noget for dig.
Med bogen i hånden kan du på et informeret grundlag beslutte, hvad du vil bruge din tid i haven på og hvad du kan vælge at være ligeglad med.
I din have er det dig, der bestemmer! Sig farvel til kedeligt og måske ligegyldigt havearbejde og hej til havehygge og den have der tænder glæden i lige præcis dig.
Forfatterne
Nanna Louise Teckemeier er journalist, forfatter og plantenørd og har i mange år arbejdet med det grønne stofområde. Nanna har en særlig interesse for urban gardening og deler sine bedste tips på altanguru.dk. Filosofien er, at ingen plads er for lille til at rumme lidt grøn magi.
Kenn Römer-Bruhn er have- og fotojournalist og regerer over 13.000 kvadratmeter besøgs- og inspirationshave, hvor der altid er nye ideer og projekter i gang. Havens stil er vild cottage med plads til dyreliv. Kenn deler ud af sine gode råd på havekurser.
Indbundet, 250 sider.
Måler: 21x 25,5 cm.