Dyrk, pluk, spis og design dit eget blomstrende univers med over 100 spiselige blomster, bladgrønt og urter (helt præcis så er det 108 blomster). Blomstersalater har fået deres helt egen betegnelse. De kaldes Fantasilater og er et indregistreret varemærke. Fantasilater er smukke, overvældende, utrolige og velsmagende.
Kan du forestille dig en tallerken fyldt med blomster, lige til at spise? Det kan du i hvert fald med bogen Fantasilater i hånden, hvor Aiah Niack introducerer dig til de spiselige blomsters verden.
I bogen finder du opskrifter på salater, der indeholder både få og mange blomster og på en grøn gundsalat, der matcher blomsterne. Derudover beskrives de mere end 100 blomster, der kan spises og smager godt. Blomsterne smager alt fra søde, syrlige, bitre, til en lakridssmag og mange flere vidunderlige og skøre smage.
Alle blomsterne er helt almindelige haveplanter eller vilde planter du normalt finder i naturen.
Fantasilater består af en basissalat med dressing, ovenpå lægges de forskellige blomster, så det endelige resultat bliver så smukt, at man næsten ikke kan få sig selv til at spise den, men når først man har smagt salaten, kan man ikke holde op.
Forfatteren bag den skønne bog er Aiah Noack, som har over 30 års erfaring med havedesign, plantedyrkning og produktudvikling. Hun er projektleder på Grennessminde – Det Økologiske Gartneri samt stifter og indehaver af Naturplanteskolen i Hedehusene.
”En Fantasilat er som et festligt, spraglet og livsbekræftende stykke af Guds natur samlet i én salatskål. Smagen af en Fantasilat er som at gå til koncert med et kæmpemæssigt symfoniorkester, hvor tonerne udspiller sig i mundhulen som en eksplosion af smag, friskhed, nuancer og dejlige overraskelser. Hver mundfuld er forskellig! Hver mundfuld er fantastisk!” siger Aiah Noack, der har opfundet og registreret ordet ”Fantasilat”.
”Fremstilingen af en Fantasilat er en oplevelse i sig selv, en rigtig ”slow fastfood”, som inkluderer både de mennesker, der skal spise, natur- og haveglæde, fornyet livsglæde, sensitivitet, forundringen over de mange forskelligartede blade, bær og skud”.
Indbundet, 200 sider.
Måler 26×21 cm