Hestebønnen Red Epicure er også kendt under navet Extra Precoce a Grano Violetto og Violet Seed Early og er en smuk, tidlig og virkelig delikat hestebønne med de smukkeste røde frø (lilla brune når de er tørre).
Nem og delikat bønne med en sød nøddeagtig smag, der kan spises rå (som den eneste bønne, fordi det ikke er en ”rigtig” bønne).
Bælgene er store og indeholder flade bønner.
Trives bedst i en lerholdig, muldrig og veldrænet jord. Vandes jævnligt.
Dyrkning
Bønnerne kan sås direkte på friland i januar-april eller forspires i vindueskarmen i samme periode.
(Jeg fortrækker vindueskarmen, da jeg flere gange har oplevet at ubudne gæster har spist frøene ,inden de får lov til at spire, eller har hevet dem op af jorden, når de lige er spire….. Hr. mus og fru. solsort!!.)
De trives bedst i direkte sol, men kan klare en del skygge.
Læs gerne min lille guide ”Sådan lykkes du med bønner”
Frøene er høstet i 2024