Når man holder høns og dyrker have efter økologiske principper, er balancen ideel. Man skaber et lille ”økosystem”, hvor gødningen fra hønsene bruges i haven, og hvor haven giver grønsager og planterester tilbage til hønsene. Man lever så tæt på naturens præmisser, som man kan gøre i et moderne samfund. I de fleste tilfælde bliver det en livsstil og en daglig glæde med gode og sunde produkter til brug i husholdningen.
I denne nye 2. udgave omtales flere racehøns, krydsningshøns, og der bringes tegninger af dem. Desuden er der beskrivelser af hønseracer til små hønsehold, livet i hønseflokken, hønsenes menukort, hønsehuset, pasning og pleje, udseende og anatomi, sygdomme, æg, slagtning og meget andet.
Bogens forfattere er haveelskere og eksperterne Jens Juhl og Sølva Falgren, der efterhånden har en del udgivelser bag sig, sammen har de dyrket deres egen lille økologiske have gennem 25 år. De underviser på mange kurser, holder foredrag over hele landet og har været aktive i forbindelse med lånehøns og initiativer, der kan fremme økologisk dyrkning.
De har holdt høns i omkring 15 år, og hjælper gennem AGENDA 21 med at udstationere høns “på prøve” hos interesserede. Deres egen lille have på 480 m², heraf 50 m² køkkenhave og drivhus, kan nemt forsyne dem med grønsager, æg og honning til næsten hele året samt frisk luft og glæden ved dyrkningen. Haven er en besøgshave, hvor man kan få syn for sagen. Forfatterne holder hvert år mange kurser og foredrag om økologisk have og hønsehold.
Softcover, 140 sider
Måler: 25×16 cm.