May King er en forårs og vinter favorit i min have og er en helt ”almindelig” klassisk hovedsalat med store, sprøde lysegrønne blade med et rødligt skær. Grunden til at den er en favorit (ud over smagen), er fordi den er tidlig, hårdfør og tåler frost til omkring – 5° C.
Men frosten er lidt hård ved de sprøde blade, som tit (altid) klasker sammen efter en gang frost, derfor dyrker jeg den i drivhuset, under fiberdug eller i en mistbænk.
May King er en er en arvesort fra det 19. århundrede og ja, den er populær og er (nok derfor) også kendt under navene May Queen og Reine de Mai.
Hvis din salat bliver bitter, kan det være fordi den har manglet vand.
Den er særligt velegnet til
Køkkenhaven
Dyrkning
Frø sås direkte eller forspires februar-april og juli-september.
Frøene er høstet 2023