Bier er nyttedyr og de spiller en vigtig rolle i vores haver.
Desværre har bierne det hårdt over hele verden, da naturlige habitater og vilde områder er blevet omdannet til kedelige græsplæner, byggeri og industri. Det kan få alvorlige konsekvenser for plantelivet og fødevareproduktionen.
Ved at plante bi-venlige blomster i haven, kan du gøre din have mere bi-venlig og lokke flere bier til.
I denne plante pakke får du
Morgenfrue – Blomstrer fra juni ofte helt hen i november og er god for både vilde bier, honningbier, sommerfugle og svirrefluer.
Vilde Dahlia – De vilde enkeltblomstrende dahlia er gode planter for bier. De giver både vilde bier og honningbier adgang til føde.
Fingerbøl – Humlebier elsker den og så kan vokse i halvskygge
Kæmpe jernurt (verbena) – Smukke lilla skærme i eftersommerhaven, som bierne elsker, på solskins dage summer bierne og henter nektar hos kæmpejernurten.
Staude salvie – Er nem at passe, gavmild med blomster og en god kilde til mad for bier, sommerfugle og andre smådyr, som man gerne vil give plads til i haven.
Lavendel – Det er ikke kun os mennesker, der tiltrækkes af plantens skønne duft – det gør sommerfuglene, bierne og mange nytteinsekter også.