Carolina Reaper er en af de virkelig stærke chili over 2,2 millioner Scoville, den er en krydsning mellem en pakistansk naga-chili og en rød habanero. Planten bliver ca. 50 cm høj, frugterne bliver ca. 3-5 cm lange og 2-4 cm i diameter.
I 2013 blev den verdenskendt, da den af Guinness World Records blev vurderet til at være verdens stærkeste chili. Det der med at være stærk, det kan jeg skrive under på.. Pyha.. Da vi skulle teste hvor stærke chilierne var blevet duppede jeg et stykke på tungen, hvilket med det samme satte gang i hikke, tårer i øjnene og en voldsom varme på tungen. Den skal derfor dyrkes og spises med stor forsigtighed. Jeg har omdannet alle mine Carolina Reaper til chilipasta, som vi bruger i små mængder i maden, da den friske chili var alt forstærk til at vi kunne nå at spise dem alle.
Carolina Reaper dyrkes som andre chili, men kræver mere varme end de fleste chili i spirefasen. Dette kan løses med en varmemåtte. Forsøg så vidt muligt at holde 28-30 grader døgnet rundt, fra frøene er sået, mens de spirer og til kimbladene har foldet sig ud. Når kimbladene har foldet sig ud, kan planterne stilles ved almindelig stuetemperatur.
Advarsel: Vær forsigtig når du håndtere både frø og frugter af Carolina Reaper! Brug handsker når du rører ved frø eller frugter.
Den er særligt velegnet til
Drivhuset
Vindueskarmen
Dyrkning
Frø sås indendørs på en varm plads januar-april, jo før du kommer i gang, jo flere chili kan du høste. Kan tidligst plantes ud slut maj – juni.
Sådybde: 1 cm
Høstet november-december 2021