Citrontagetes er en vidunderlig 1 årig sommerblomst, med de yndigste, små, gule blomster, der tiltrækker bl.a. bier. Den er smuk blandt grøntsager, i en potte og i blomsterbedene.
Kronbladene er spiselige, dufter let af citrus og har et væld af små fine blomster, der pynter i enhver salat, på en fin kage eller hvor man har lyst til lidt ekstra.
Citrontagetes kan bruges som grøngødning og nytteplante, da den tiltrækker nyttedyr, der bl.a. spiser lus og så hjælper planten med at rense jorden.
Blomstringen begynder i juni og fortsætter til frosten tager livet af den.
Gode naboplanter
Jeg har endnu ikke fundet en dårlig naboplante.
Den tiltrækker særligt
Svirrefluer, hvis larver spiser bladlus.
Bier, der hjælper med at bestøve haven.
Dyrkning
Du kan sagtens forspire citrontagetes, men dette er ikke nødvendigt. Frøene spirer villigt ved direkte såning og planterne vokser sig hurtigt store uden speciel pasning.
Jorden skal ikke gødes ret meget, da for megen gødning give mange blade og færre blomster.
Så citrontagetes fra april til maj direkte på friland.
Så i 1 cm dybde. (Kast dem på jorden, hvor du ønsker denne skønhed)
Tagetes trives i sol og halv skygge.
Frøene er høstet i 2024