Dahlia eller georgine, som mange også kender den som, er en skøn sommerblomst, der er utrolig nem at dyrke.
Frøene er et mix af varianter og farver, du kan derfor ikke vide, om det bliver en enkelt, dobbelt, gul, rosa, rød eller pink. Dahlia krydsbestøver og man kan derfor ikke være sikker på farven eller formen, hvilket er meget sjovt.
Blomster og knolde er spiselige.
Mine dahlia frø er høstet fra de flotteste og største planter i haven.
Jeg har skrevet en guide med 4 tips og tricks til at lykkes med Dahlia. Du kan læse med her
Den er særligt velegnet til
Skærehaven – Jo flere blomster man klipper af, jo flere nye kommer der. En af mine favoritter til skærehaven
Dyrkning
Igen er dahlia meget nem. Frøene kan sås direkte på voksestedet eller forspires i vindueskarmen, hvilket er at anbefale, da man kan få en tidligere blomstring.
I marts-maj forspires frøene indendørs i fugtig jord. Efter få dage begynder de at spire og så tager det fart. Planten vokser meget hurtigt, og det er vigtigt at sørge for, at de løbende får en større potte, ellers kan væksten gå i stå og blomstringen blive mindre.
Hvis en plante falder ekstra smukt ud, kan du grave knoldene op i efteråret og opbevare den frostfri, så du til næste år kan nyde den igen.
Frøene er høstet 2024