Shiraz er en mellemhøj smuk og delikat mørk lilla sukkerært/slikært med stor modstandsdygtighed over for meldug.
Blomsterne er spiselige og meget smukke med sine rosa, lilla og hvide nuancer.
Shiraz skal spises, når de har den helt rigtige størrelse – hverken for store eller for små.
Shiraz er en ærtesort med mange muligheder og kan både dyrkes som sukkerærter, marværter og skalærter
1 – De kan spises som sukkerærter, altså hele bælgen, de er dejlige både rå og dampet. (Det er sådan jeg fortrækker at spise dem)
2 – Du kan også lade dem vokse og høste dem som ”alm” ærter, dog bliver den lidt bitter og ikke så sød, som man ellers kender ærter.
3 – Du kan også lade dem tørrer på planten og spise dem som tørret ærter eller bruges dem som kikærter.
4 – Du kan også spise de smukke lilla blomster og toppen af planterne, faktisk bliver den mere produktiv, hvis du nipper toppen af, engang i mellem.
Den utrolig smukke farve er argument nok i sig selv, for at dyrke sorten.
Utrolig smuk i salat og i køkkenhaven.
Dyrkning
Sås direkte i april-juni eller forspires inde i marts-maj
Mellemhøj, ca. 90-130 cm høj og skal bruge noget at vokse op ad.
Høstet 2024