Waltham Butternut – et af de mest elskede græskar og med god grund. Det er en klassisk og populær sort af butternut-græskar, kendt for sin karakteristiske pæreform, glatte lysebrune skal og dybt orange, sødlig frugtkød. Sorten stammer oprindeligt fra USA og er blevet et favoritvalg i køkkenhaver, fordi den kombinerer høj udbytteevne med fremragende smag og lang holdbarhed.
Det faste frugtkød er cremet og rigt på naturlig sødme, hvilket gør det ideelt til supper, bagte retter, mos, græskarkage eller puré. Samtidig er Waltham Butternut fyldt med vitaminer, især A og C, samt fibre og antioxidanter.
Den har en rankende vækstform og kan brede sig ganske meget, men belønner os med stabile, ensartede frugter. Når skallen er hård og farven jævnt beige, er græskaret klar til høst. Hvis du opbevarer dem rigtigt, efter høåst (køligt og tørt), så kan frugterne holde sig i flere måneder uden at miste kvalitet.
Waltham Butternut er med andre ord et alsidigt, velsmagende og holdbart græskar, der passer perfekt til både efterårets varme retter og kreativ madlavning året rundt.
Den er særligt velegnet til
Køkkenhaven
Dyrkning
Dyrkning af Waltham Butternut er forholdsvis enkel. Planten trives bedst i solrige, varme omgivelser og i veldrænet jord med god næring.
Frø sås direkte maj-juni eller forspires indendørs april-juni
Sådybde: 2-3 cm
Forspirings temperatur: 20 ° C eller mere.
Høstet 2025














