Uanset om du er nybegynder eller erfaren tomatdyrker, så vil du få de rette redskaber til at dyrke både sunde og velsmagende tomater. Du får også viden om, hvordan planterne beskyttes mod sygdomme, samt hvordan du høster og opbevarer tomaterne, så du får mest muligt ud af høsten.
Ja alt, hvad der er nødvendigt for at dyrke egne tomater, er samlet her i bogen – fra valg af sorter og dyrkningsteknikker til gødning, frøtagning og økologisk dyrkning.
Forfatteren Lene Tvedegaard er agronom og ejer af Gartneri Toftegaard ved Køge, som er specialiseret i “Den økologiske spiselige have”. Med fokus på tomater, krydderurter og chili har hun samlet omfattende viden gennem årene, som hun deler i denne bog. Lene Tvedegaard er også forfatter til Krydderurter – bogen for urteelskere, Chili og Havens krydderurter.
Hvert år deltager tusindvis af gæster i Garteneri Toftegaards “Tomatsmagedag”, hvor de er med til at vælge de bedste tomater – De tør godt kalde det Danmarks største smagepanel. Ud af cirka 1.200 afprøvede sorter har de omhyggeligt udvalgt de 76 bedste, der kombinerer fremragende smag med gode dyrkningsforhold.
(Bogen har tidligere været udgivet under titlen Den nye røde om tomater.)
Sider: 172
Hardcover
Mål: 26×17