Absolut favorit tomaten!
En virkelig lækker flerfarvet tomat. Skindet er gult, rødt, orange og grønt og kødet grønt med dybe røde aftegninger.
Ananas Noir har en fantastisk sød og røget smag med skønne citrus noter. En must have tomat, til dig der elsker smukke og smagsfulde bøftomater.
Tomaterne kan blive meget store og vejer typisk 300-750 gram stk.
Sorten er udviklet af Pascal Moreau, en belgisk gartner, og man må sige, at han har ramt plet. Ananas Noir er intet mindre end et must have til drivhuset.
Den er særligt velegnet til drivhuset
Dyrkning
Sås indendørs eller på en lun plads i marts-maj.
Når planterne er spiret, skal de have meget lys og mindre varme (dog min. 10C).
Når nattefrosten er ovre og temperaturen i drivhuset ligger over 10C (dag og nat), kan du roligt plante dem ud, gerne dybt i jorden, så skal der vandes mindre.
Jeg dyrker altid tagetes, morgenfrue og basilikum sammen med mine tomater, planterne hjælper med at tiltrække nyttedyr og fungerer godt som bunddække.
Frøene er høstet 2023