Delikat hvid og lilla cherrytomat med mange tomater på klaserne.
Antho white er en lækker, smagsfyldt cherrytomat, som næsten ligner en mini bøftomat. Smagen er mild med citrus toner.
Den er særligt velegnet til drivhuset
Friland og i krukker/potter.
Dyrkning
Så indendørs eller på en lun plads i marts-maj.
Når planterne er spiret, skal de have meget lys og mindre varme (dog min. 10C).
Når nattefrosten er ovre og temperaturen i drivhuset ligger over 10C (dag og nat), kan du roligt plante dem ud. Plant gerne dybt i jorden, så skal der vandes mindre.
Jeg dyrker altid tagetes, morgenfrue og basilikum sammen med mine tomater. Planterne hjælper med at tiltrække nyttedyr og fungerer godt som bunddække.
Frøene er høstet august-september 2020