Krydderurter udgør et sundt, grønt krydderi til vores mad. Mange urter også ofte en fortid som lægeplanter, men hvad er det, de kan bruges til, udover at sætte smag på vores mad og hvorfor? Denne bog giver et overblik over konkrete, veldokumenterede virkninger, samt hvad urterne anbefales til i dag inden for moderne helse.
Bogen er for urteelskere og beskriver over 300 forskellige arter og sorter, herunder også vilde krydderurter, der kan bruges i madlavningen. Stort set alle krydderurte-arter og -sorter er med, sammen med information om den bedste dyrkningsmetode, opbevaring om vinteren, frøtagning og høst. Og her er afsnit om krydderurternes mangfoldighed, deres kulinariske egenskaber og vigtige indholdsstoffer.
Krydderurternes æteriske olier er afgørende for deres aroma. Derfor gøres der specielt meget ud af at beskrive dem. For hvad er det, der får en timian til at dufte så markant, og hvordan bevarer vi bedst disse skønne aromaer i maden? Skal de koge med i retten eller forsvinder smagsoplevelsen ved opvarmning?
Lene Tvedegaard, agronom og ejer af Gartneri Toftegaard har sammen med Gunvor Maria Juul, matematiker samt urte- og madhistoriker, skrevet denne vægtige og passionerede bog.
For mad- og haveentusiaster er der fyldige afsnit om aromaer, brug og dyrkning, og der er afsnit med gode madopskrifter fra kokkene Thomas Hermann, Martin Haugaard Zielke og Jimmy Duevang.
I denne 3. udgave er bogen opdateret og har medtaget nye sorter og arter som Lakrids, Shiso, Sevenseas, Ingefær og Kardemomme samt nye vegetarretter af Kirsten Skaarup.
Indbundet, 414 sider.
Måler: 24,5×21 cm.