Adzuki, adzukibønne, azukibønne, adukibønne, røde bønner eller rød mungbønne, kært barn mange navne. Typisk bliver Adzuki brugt til at lave de lækreste spirer (faktisk var det en af de første sorter, der blev dyrket som spirer) eller du kan dyrke og spise dem som ”klassiske” bønner.
Bønnerne er små (sammenlignet med andre bønner) og egner sig godt i sammenkogte retter.
Dyrkning
Bønnerne kan sås direkte på friland i maj-juni eller forspires i vindueskarmen i april-maj.
(Jeg fortrækker vindueskarmen, da jeg flere gange har oplevet at ubudne gæster har spist frøene inden de får lov til at spire, eller frøene er blevet hevet op af jorden, når de lige er spiret…… Hr. mus og fru. solsort!!.)
De trives bedst i direkte sol, men kan klare en del skygge.
Læs gerne min lille guide ”Sådan lykkes du med bønner”
Frøene er høstet 2023