Primor er et af de tidligste af alle hårdnakket hvidløgs sorter og ikke nok med det, så udmærker det sig også med at løgene generelt er meget større end andre hårdnakkede og tidlige hvidløg.
Primor kan som sagt blive et stort løg med en kampvægt på helt optil ca. 80-90 gram. Løget er ofte i flotte lilla og blålige farver, men feddenes skal er dog mere neutralt.
Primor er også kendt under navnet Sprint og Garpek. På lablen på løget står der sprint.
Hvidløg (eller Allium sativum, som de så fint hedder på latin) er en del af løg(allium)familien og er bla. i familie med spiseløg.
Primor er en hårdnakket sort der egner sig bedst til at høste som grønne hvidløg, de ikke kan lagres så lang tid som de blødnakkede sorter.
Dyrkning
Hvidløgs sætteløgene sættes i september – november – på friland og/eller i tunnel/drivhus. Det største udbytte kommer fra hvidløg sat i efteråret.
Det er vigtigt, at hvidløg får frost for at fedet deler sig. Kulde gør at hvidløget vokser og begynder at danne nye fed, som du kender det når du køber hele hvidløg i forretningerne.
Hvidløg trives ikke i for fugtig jord. Sørg for et vel drænet sted i køkkenhaven, højbedet, mistbænken eller i drivhuset. Du kan også dyrke hvidløg i potter i drivhuset. Jorden skal være muldrig og kalkrig.
Skil hver knold ad og sæt hver hvidløgsfed enkeltvis i jorden, (jeg bruger en plantepind, til at prikke nogle fine huller i jorden) i en 5–10 cm dybde med ca. 10-15 cm mellem hvert fed.
Høst
Løgene kan høstes frisk i maj og spises som porrer eller sluthøst den i juni og tør i fletning.
Til tørring og opbevaring:
Når de første seks blade er blevet gule (ca. juni-august), graves de forsigtig op af jorden og tørres de i solen eller i et luftigt skur. Det er vigtigt at de er helt tørre inden at de tages ind og eller flettes tæt sammen.