Ezetha’s Krombek blauwschok er en utrolig smuk og tidlig slikært med blå lilla bælge, spises rå som sukkerært, eller dampet. ‘Blauwschokker’ betyder “blå bælge”, hvilket beskriver den helt perfekt! Den blomstrer med de smukkeste lilla blomster og bælge.
Blauwschokker er en ærtesort med utrolig mange muligheder og kan både dyrkes som sukkerærter, marværter og skalærter
1 – De kan spises som sukkerærter, altså hele bælgen, de er dejlige både rå og dampet. (Det er sådan jeg fortrækker at spise dem)
2 – Du kan også lade dem vokse og høste dem som ”alm” ærter, dog bliver den lidt bitter og ikke så sød, som man ellers kender ærter.
3 – Du kan også lade dem tørrer på planten og spise dem som tørret ærter eller bruges dem som kikærter.
4 – Du kan også spise de smukke lilla blomster og toppen af planterne, faktisk bliver den mere produktiv, hvis du nipper toppen af, engang i mellem.
Den utrolig smukke farve er argument nok i sig selv, for at dyrke sorten (det var oprindelig derfor jeg begyndte at dyrke dem).
Utrolig smuk i salat og i køkkenhaven.
Dyrkning
Sås direkte i april-juni eller forspires inde i marts-maj
Høstet 2023