Orientalsk ”wasabi” bladgrønt med smukke lysegrønne, brede, fjeragtige, krøllede blade, semi-kraftig vækst og must(ard) have kvalitet til efterårs og vinterhaven.
Wasabino smager stærkt og meget skarpt ala Wasabi.
Jeg fortrækker at spise wasabino bladene, når de er unge, i en salat eller som drys på en kartoffel- eller æggemad, hvor de giver et lækker sparkt til maden. Men jeg når aldrig at holde planten til unge blade, heldigvis er de lidt grovere og lidt ældre blade, virkelig lækre i wok-retter, gryderetter og supper.
Wasabino er meget kuldetolerant og derfor perfekt til efterår- og vinterhaven, den kan endda dyrkes gennem vinteren i et drivhus eller en tunnel (det har lykkes med at få succes på friland, bare dækket med fiberdug).
Den er særligt velegnet til
I køkkenhaven
Vinterhaven
Efterårshaven
Som babyleaves
Dyrkning
Forspires i begyndelsen af januar til midt/slut september.
Dog er de bedst hvis du forspire dem februar-marts (udplantning marts-april) og igen august-september (udplantning august-oktober)
Du kan også så dem direkte i drivhus/mistbænk/tunnel fra midten af februar til marts og slutningen af august til midten af september
på friland fra Marts til begyndelsen af september
Optimal spiringstemperatur: 15-20 ° C
Sådybde: 1-2 cm
Høstet 2023