Meget lækker fleråring havesyre også kendt som Skovskræppe eller Sorrel.
Red-veined har de smukkeste spidse, lyse limegrønne blade med mørkerøde årer, som navnet også antyder.
Bladene har en delikat syrlig smag, med strejf af citrus og er efter min mening bedst, hvis man høster dem unge og bruges i salater, men bladene kan også høstes, når de er modne her er de bedst tilberedt som spinat.
Sorrel (som jeg kalder det) fungerer godt som tilbehør til fiske-, kød- og æggeretter eller som ingrediens i en lækker suppe og gratiner.
Sorrel er let at dyrke og en utrolig taknemmelig plante, en uge efter jeg har klippet planten helt ned (juli) står den klar med nye lækre blade. Havesyre er hårdfør og flerårig, så den kan som sagt behandles som en klip-ned-og-kom-igen-afgrøde. Selv de milde vintre vil der være blade at høste.
Særlig god til
Permabedet – hvor du kun behøver at plante en gang.
Køkkenhaven – På en plads hvor den må bo i mange år
Dyrkning
Sås direkte på voksestedet fra april til juli eller forspir i drivhus fra februar-juni.
Planten bliver ca. 45 cm. høj og er flerårig.
Dyrk sorrel på et solrigt eller delvist skyggefuldt sted i en frugtbar og fugtighedsbevarende jord.
Høstet 2024