Et skønt mix af gule løg, rødløg og salatløg. En smagsrig og farvestrålende kombination af vores mest populære sorter. Sætteløg er en nem og hurtig måde at dyrke løg. Varmebehandlet for en mere sikker høst.
Sætteløg eller stikløg, som de også bliver kaldt, er en måde at fremskynde løgenes vækst, i stedet for at du skal dyrke løgene fra frø, så er løgene allerede lidt udviklede. Hvilket betyder at du får store/større spiseløg allerede ca. 3 måneder, efter du har placeret dine sætteløg.
Sætteløg eller frø, hvad er bedst?
Lad mig først starte med at sige, at der ikke er noget rigtig eller forkert. Jeg sår næsten alle mine løg fra frø (jeg er bare lidt af en frønørd) og så sætter jeg et par rækker med sætte løg, så vi har friske løg i en længere periode.
Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge dele.
Løg fra frø
Hvis du vil dyrke løg fra frø, skal du tidligt i gang. Det bedste resultat opnås ved at forspire allerede i februar. Det kan være en lidt omstændelig og tidskrævende proces, som kræver, at du giver løgene en del opmærksomhed. Til gengæld kvittere løgene med en længere holdbarhed, det er billigere og udvalget af sorter er meget større.
Sætteløg
Her er der ingen stress for at komme tidligt i gang, april- maj er perfekt. Det er langt mindre omstændelig at sætte sætteløg og så får du løg tidligere end ved at så. Stikløgene er dog dyrere end frø (hvis du ikke gør dine timer op), og de har ligeledes kortere holdbarhed.
Varmebehandlet for en mere sikker høst.
Dyrkning
Sættes i april-juni i (helst) fuld sol. Løg har brug for at jorden er velnæret, de har brug for 140-165 g kvælstof pr. 10 m2 (i de ca. første 20cm jord).
Til tørring og opbevaring:
Det er vigtigt at de er helt tørre inden at de tages ind og eller flettes tæt sammen.