En meget fin, almindelig og delikat spisesvamp, med en god holdbarhed. Svampen er smuk æggeblommegul med farvevariation som æggeblommer. Svampen er ca. 3-10 cm høj.
Almindelig kantarel vokser kun i forbindelse med træer, det er typisk bøg, eg, birk og fyr. De er talrigest på fattig jordbund med passende sur jord. Svampen Almindelig kantarel danner forbindelse med træernes rødder, såkaldt mykorrhiza, hvor de de sammen lever i en symbiose, svampen får næringsstoffer fra træet og samtidig forsyner træet med vand.
De kan være svære at genkende, hvis du ikke har et stort svampe kendskab, da den har enkelte forvekslingsmuligheder. I naturen finder du den ofte i løvskov og nåleskov, samt i kanten af birkemoser og skovområder. De vokser frem kort tid efter der er faldet meget regn og kan typisk allerede findes fra i midten af juni, men ses i større mængder omkring august og kan findes helt frem til omkring november.
Almindelig kantarel vokser frem buet, men bliver hurtigt tragtformet med en bølget kant. Diameteren kan blive op til 10 cm.
Dyrkning
Mycelium kan anvendes fra april til oktober.
- Udvælg en god plads. De bedste resultater opnår du i nærheden af relativt unge løvtræer, 6-10 år gamle bøg-, eg-, birk- og fyrtræer. Jorden skal være veldrænet, let sur, calciumrig med pH-værdi på (optimalt) ca 4,5 – 5,5 pH
- Grav 2-3 huller med en diameter på ca. 30-40 cm og en dybde på ca. 15 cm, omkring træets rod. Hullerne skal graves ca. 0,5-1 m fra træets stamme.
- Fyld hullerne halvt med en god jordblanding. Tilføj 1/3 af mycelium pakken i hvert hul og dæk med resten af jorden.
- Stamp jorden forsigtigt og vand grundigt.
- Dæk området med blade, nåle og/eller små grene for at bevare fugt.
Hvis du vil fremme væksten kan en sukkeropløsningen have en god effekt på udviklingen af myceliets udvikling. En sukkeropløsning (10 g sukker i 10 liter vand) der vandes over hullerne.
I tørre perioder er det vigtigt at holde jorden fugtig.
Svampen vokser fra maj til november, især i skovområder med sandet eller sur jord.
OBS – Hobbydyrkning af mykorrhizale svampe er påvirket af mange faktorer som klima og jordforhold. Jeg kan ikke give garanti for succes da mange faktorer, som sagt, kan spille ind. Kantareller er ikke begyndersvampe, men under de rette forudsætninger skulle det kunne lade sig gøre.